KOSTUMESAMLINGEN
Inde i Dora Stratou Teatrets græske kostumesamling
Årtiers feltarbejde fra landsby til landsby har opbygget denne samling – 98 kvindedragter og 44 herredragter, blandt de største arkiver af græske folkedragter i verden.
Se Dora Stratou-billetter på GetYourGuide ↗Én kvinde, tre årtier og et land af landsbyer
Samlingen bag Dora Stratou-forestillingerne begyndte ikke som et rekvisitlager til scenen – den begyndte som feltarbejde. Folkloristen Dora Stratou brugte omkring tredive år på at rejse rundt til landsbyer over hele Grækenland, hvor hun købte ægte gamle dragter direkte fra de familier og lokalsamfund, der havde skabt og båret dem – ofte var der tale om beklædningsgenstande, der allerede var et århundrede gamle, da hun fandt dem. Den proces, gentaget landsby for landsby og region for region, er netop det, der adskiller det resulterende arkiv fra en kostumeafdeling, der blot er bygget til at se græsk ud: hvert eneste stykke har en dokumenteret oprindelse i et virkeligt sted og en virkelig tradition.
Omfanget: cirka 2.000 kostumer og flere tusinde andre genstande.
Tallene giver en fornemmelse af ambitionen bag projektet. Samlingen omfatter omkring 2.000 komplette traditionelle dragter, der dækker 98 forskellige kvindestile og 44 herrestile – typisk med flere eksemplarer af hver, så flere dansere kan bære den samme regionale dragt på samme tid. Omkring dem ligger et bredere arkiv af tilknyttede genstande – folkesmykker, håndsyede sko, tørklæder og andre accessories – hvilket bringer det samlede antal registrerede genstande op i tusindvis. Det beskrives som en af de største samlinger af sin slags i Grækenland, skabt specifikt for at understøtte autentisk opførelse frem for udelukkende museumsudstilling.
Hvad "autentisk" betyder her
Autenticitet i denne sammenhæng er et konkret, verificerbart løfte – ikke et marketingord. Der er tale om håndlavede dragter, fremstillet af landsbyhåndværkere med traditionelle teknikker og materialer, anskaffet som originale stykker frem for bestilte kopier. Det har betydning, fordi folkedragter bærer ægte information – broderiet, hovedbeklædningen, stoffet og snittet i en regional dragt afspejler regionens historie, klima og statusforskelle lige så tydeligt som dens danse. En dragtsamling bygget på originaler frem for tilnærmelser designet til at tage sig godt ud på scenen bevarer den information i stedet for at glatte den væk for bekvemmelighedens skyld.
Regionale signaturer, syet ind
Ingen to regioner klæder en danser på på samme måde. Bjergregioner hælder mod tungere uld og mørkere, mere strukturerede silhuetter, der passer til et koldere klima og mere ujævnt terræn; ø-dragter er typisk lettere, med andre hovedbeklædningskonventioner og lysere broderimønstre, der afspejler varmere vejr og forskellige tekstiltraditioner. Pontisk og lilleasiatisk inspireret kostume bærer igen sine egne tydelige kendetegn, formet af et andet kulturelt miljø før befolkningsudvekslingen i 1923. At se et program bevæge sig gennem flere regioner er at se kostumet skifte lige så bevidst som dansen og musikken gør — et visuelt lag med lige så meget information som koreografien.
Fra lagerrum til scene
En samling af denne størrelse er kun sin værdi værd, hvis den faktisk bliver båret. Dansere, der øver og opfører det regionale repertoire, er klædt fra dette arkiv frem for i stillserede, generiske "græske kostume"-tilnærmelser, hvilket er en del af grunden til, at en kyndig publikumsgæst – eller en græsk besøgende, der genkender deres egen regions dragt – kan identificere præcis, hvilken del af landet en given dans stammer fra, udelukkende ved at se på tøjet. Det forvandler kostumesamlingen fra et statisk arkiv til en levende, synlig del af hver eneste forestilling.