LYDEN AF GRÆSK DANS
Instrumenterne bag græsk folkedansemusik
Klarinetten, ikke bouzoukien, driver det meste af den græske folkedans på fastlandet – bouzoukien er reelt en urban rebetiko-lyd. Her er, hvad der faktisk får et græsk dansegulv til at koge.
Se Dora Stratou-billetter på GetYourGuide ↗Klarinetten: den førende stemme i fastlandsdansemusikken
Spørg de fleste besøgende om et græsk folkemusikinstrument, og bouzouki er det første, de nævner – men i fastlandets dansetradition er det i virkeligheden klarinetten, lokalt kendt som klarino, der fører an. Den blev introduceret i 1800-tallet og blev hurtigt optaget i den lokale stil, hvor den overtog den melodiske rolle i danseorkestre i Epirus, Thessalien og Peloponnes og spillede de lange, ornamenterede linjer, som sangere og dansere følger. En fastlandsk tsamiko eller kalamatianos er i praksis bygget op omkring klarinettens frasering – den sætter tempoændringerne, som en førdanser reagerer på, lige så meget som nogen tromme gør.
Lyra-familien: ét navn, flere forskellige instrumenter
Lyra" betyder ikke ét instrument i Grækenland – det betegner en hel familie af små, buede strygeinstrumenter, og hvilken en du hører, afhænger helt af, hvor du befinder dig. Den kretensiske lyra, som spilles oprejst på knæet med en klar, skarp klang, driver næsten alene den kretensiske dans. Den pontiske lyra, også kaldet kemenche, er mindre, har tre strenge og er endnu mere gennemtrængende – bygget specifikt til at bære over de tætte, hurtige cirkler i pontisk dans. De to instrumenter lyder vidt forskellige på trods af det fælles navn – en påmindelse om, at regional græsk musik, ligesom regional græsk dans, aldrig var én enkelt tradition.
Laouto og santouri: rygraden under melodien
Bag den førende melodi er en landsby-danseorkester typisk afhængig af laouto – en langhalset lut, der leverer rytme og baslinje – og ofte en santouri, en hammeret citer, der tilføjer en glitrende, perkussiv tekstur, som især er almindelig i ø-ensembler. Ingen af instrumenterne tager normalt rampelyset, men sammen er de det, der forvandler en solomelodilinje til musik, folk faktisk kan danse til over et længere program, idet de holder en stabil rytmisk ramme under det lead-instrument – klarinet, violin eller lyra – som bærer melodien, den pågældende dans kræver.
Bouzoukien: et ægte græsk instrument, bare ikke i denne tradition
Bouzoukien er ikke falsk eller opfundet – den er blot et andet kapitel end landsbyernes folkedans. Dens moderne form udviklede sig blandt græske flygtningesamfund fra Lilleasien i det tidlige 20. århundrede og blev det definerende instrument for rebetiko, en urban genre knyttet til havnebyer og det græske arbejderliv – ikke til festlig dans på landet. Den er en ægte og vigtig del af græsk musikhistorie – blot en separat gren fra den regionale folketradition, som et folkloristisk teater bevarer. Derfor bygger et program med autentisk landsbydans på klarinet og lyra frem for det instrument, de fleste besøgende forventer at høre.
Hvorfor livemusik forandrer det, du ser på
Indspillet musik udjævner alt dette — et backingtrack kan ikke reagere på en danser, som en liveklarinettist eller lyraspiller gør. I ægte folkemusikoptræden arbejder musikere og dansere sammen i realtid: en leaddansers improviserede udsving kan fremkalde et tilsvarende udsving fra musikerne, og tempoet kan variere en smule fra aften til aften. Dette samspil er en del af det, der adskiller en folkloreinstitutions live-regionsorkester fra et show bygget op omkring et fast, forudindspillet lydspor — musikken bliver spillet, ikke blot afspillet.